top of page
”Morsomt, tankevækkende, stærkt underholdende og fællesskabsskabende.
En varm anbefaling af Anders Kinch-Jensens syngende nyheder, som vi i Nyborg Journalistklub havde fornøjelsen af den 30. november i Bastionen i Nyborg. Anders var med til at give 2. bind af 100 års nyborgensisk mediehistorie "Og det kom i avisen" en flyvende start, da han med sit oneman-show på helt unik vis underholdt det talrigt fremmødte publikum.
I dagens anledning havde Anders digtet en sang, der var helt aktuel om dagens nyheder i det østfynske, og aldrig har der været sunget så meget igennem i Bastionens lille sal.
Anders leverer et underholdende show, der er en blanding af fællessang, undervisning, journalistik og musikalsk underholdning.
På journalistklubbens vegne kan jeg allerede nu sige, at det bliver til et gensyn, når næste bind kommer på gaden og i boghandelen.”
Ole Frank Rasmussen
Formand for Nyborg Journalistklub
”Anders Kinch-Jensen leverer et stærkt inkluderende musikalsk foredrag, hvor han forbinder vores danske sangskats indhold med moderne problematikker. ”De Syngende Nyheder” er en kærlighedserklæring til den mundtlige fortælletradition - og en påmindelse om sangenes og teksternes stadige relevans. Anders er inspirerende at lytte til, og med de mange oplevelser han har fra sin lange karriere som journalist, tager han publikum hjem med en masse sjove, spændende og til tider sørgelige anekdoter fra det virkelige liv.”
Jens Samuel Schleicher Bønnerup
Musikbibliotekar og event planner
Odense Musikbibliotek
bottom of page